På tur i Vikingetiden

Viking 2
Landsby
På tur i Vikingetiden

Tag med på tur tilbage til Danmarks vikingetid. Perioden fra omkring år 800-1050, hvor magten i riget centraliseres, den kristne tro udbredes, hvor handel, herunder fjernhandel fylder mere og mere og hvor byer skyder op flere steder. Læg hertil det helt centrale aspekt, at vikingernes erobringer, bosættelse og ikke mindst togter (plyndring og handel mv.), spillede afgørende ind for udviklingen i Danernes rige.

Turen starter ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor vi, med afsæt i museets udstilling, skal se på forskellige typer vikingeskibe (Skuldelev 2 & 3 – henholdsvis “krigsskib” og handelsskib) og høre om betydningen af disse for vikingetidens samfund, herunder de forandringer, hjemme såvel som ude, som vikingernes rejseaktiviteter/togter medførte. Det er forhold som skibenes betydning for kongemagtens mulighed for hurtigt at komme rundt i riget, men selvfølgelig også de muligheder skibene gav for områder indenfor handel, bosætningsmuligheder og økonomiske bidrag gennem plyndringer mv..

Vores næste stop er Ringborgen Trelleborg ved Slagelse. Trelleborg er blot én ud af 5 ringborge, som i dag er fundet. Ringborgene blev bygget af Harald Blåtand i perioden omkring 980 (+/-) og har sandsynligvis været et led i et større politisk magtapparat og militært system.

Guiden vil, med afsæt i Trelleborgs spændende omgivelser, fortælle om vikingetidens samfund, herunder magtkampe om kongetitlen, om mulige ydre fjender og om hvordan der sker en gradvis centralisering af magten med bygning af bl.a. ringborgene, men også om hvordan og hvorfor den kristne tror vinder mere og mere indpas i danernes rige.

På denne tur besøger vi to museer med hver deres fokus på vikingetiden, men guiden vil koble besøgene indholdsmæssigt sammen, så turdeltagerne får en helhedsforståelse for vikingetiden.

På denne tur kommer vi ikke udenom centrale personer som Gorm Den Gamle, Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Knud Den Store. Vi kommer ej heller udenom Den Tysk-romerske Kejser, om den magtfulde kirke og om det bondesamfund, lagt de fleste mennesker var bundet til i vikingetiden.

Har I spørgsmål til denne tur, så kontakt mig endelig.

error: Indhold er kopibeskyttet