Sten på stranden – et vindue til fortiden

Absalon
Image Slide 2
Strandsten - Omø
previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Sten på stranden – et vindue til fortiden
Bag den enkelte sten (bjergart) findes en særdeles spændende historie.

Vi skal gå lange med kysten og samle nogle af strandens sten og herefter tale om, hvilken type sten der er tale om, hvordan de er dannet og hvor de kommer fra (fokus på både dannelsesmåde, dannelsessted og transport).

Fælles for de forskellige ture er, at de mange forskellige typer sten vi kan finde på stranden, alle åbner op for en spændende geologisk historie, som jeg, med udgangspunkt i de fundne sten, vil udfolde. Helt centralt er dannelsesprocessen af stenene (eksempelvis vulkanisme), men også en forklaring på, hvordan de forskellige sten er havnet på en dansk strand (gletschere transporterer).

Turen kan tilrettelægges efter ønsker. En del grupper ønsker eksempelvis at lære at bestemme stenene vi finder på stranden. Deltagerne samler så en række forskellige sten, som vi efterfølgende prøver at bestemme i fællesskab. Typisk vil vi som udgangspunkt lede efter sten med “særlige” mønstre eller strukturer – er den ex. lagdelt eller stribet. Eller har den en glat eller en ujævn (måske nopret) overflade? Og hvad med farven?

Og er der eksempler på ledeblokke blandt de strandsten vi har fundet?

Efterfølgende ser vi på andre karakteristika, der kan være med til at hjælpe med bestemmelsen.

I bestemmelsesarbejdet anvender vi håndbøger som eksempelvis “Sten på stranden” af Torben Gang Rasmussen, Natur og Museum nr. 4, 1999 & “Sten i det danske landskab” af Per smed, Geografforlaget, 1988.

Vi anvender også værktøj som hammer, bestemmelsesdug, lup, ridsepen, syre mv..

Jeg har tidligere afholdt denne tur efter bestilling til nedenstående lokaliteter:

  • Strandegård Dyrehave
  • Klinteby Klint
  • Omø

Ovenstående ture gennemføres primært forår, sommer og efterår.

Guide vil medbringe relevant udstyr, samt forskelligt kort- og bilagsmateriale.

Husk (meget) fornuftigt tøj og fodtøj.

error: Indhold er kopibeskyttet