Friserne – grænsen mellem land og vand

Det Fremskudte dige
Det Fremskudte Dige
Friserne – grænsen mellem land og vand

Rejsen til Nordfriesland bringer os ned i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Et område vi traditionelt forbinder med grænsehandel, pant på dåser og krigen i 1864.

Grænselandet byder dog også på en anden og ret særegen og spændende historie, nemlig historien om friserne, der i vikingetiden, vandrede ind fra Syd- og Østfriesland for at bosætte sig i området mellem vadehavet, marsken og den højereliggende geest. Her på kanten mellem land og vand skabte Friserne sig et liv som vadehavsbønder og som et dygtigt handelsfolk, der handlede vidt og bredt.

På denne tur vil guide John Jepsen tage deltagerne med til et område mange kun har hørt løst om. Et område rigt på såvel natur- som kulturhistoriske fortællinger.

Centralt på turen står fortællingen om friserne. Guiden vil fortælle om frisernes indvandring til området, hvor de bosatte sig, hvordan de levede og hvad levede de af. Dette relaterer sig i høj grad til naturforholdene, som tematisk præsenteres herunder.   

Guiden vil fortælle om kystlandskaberne vade og marsk – deres dannelse og betydningen af disse for friserne. Også de bagvedliggende geestlandskabers inddrages, idet dette landskabselement har haft stor betydning for bosætningsmønsteret i området.

Når vi taler om vadehavet, så hører det sig til, at også tidevand skal omtales, herunder betydning af dette for landskaberne i området.

Vi skal se på diger, digebyggeri og sluser, samt betydningen af diger i området, herunder om hvad der kan ske i fremtiden, når havspejlet antages at stige. I relation til dette, vil guiden fortælle om de store stormfloder, der har haft så tragiske konsekvenser for befolkningen i området.

Nogle steder vi besøger på ovenfor beskrevne tur:

  • Det Fremskudte Dige og Vidå-slusen ved Højer
  • Margrethe Kog – inddiget marskland
  • Rudbøl
  • Tønder – marskby (købstad) hvor å, marsk og geest mødes
  • Dagebüll – havneby med færgeforbindelser til vadehavsøer, samt en spændende historisk udvikling

Udover ovenstående indholdsmuligheder er der mange andre muligheder for oplevelser i Nordfriesland (og på turen til og fra). Nogle få mulige steder kunne være:

  • Besøg og rundvisning på Gram Slot kendt fra TV-serien “Godsejerne”
  • Rømø med besøg på Nationalmuseets Kommandørgård
  • Møgeltønder kirke og slotshaven på Schakenborg
  • NoldeSafari med lokal guide
  • Noldemuseet
  • Guided rundtur i den charmerende by Husum
  • Besøge nogle af de tyske vadehavsøer/halliger – eks. Hooge
  • Sønke Nissen Koog – en del af inddigningshistorien i området

Kontakt guide John Jepsen, for at høre mere om skræddersyet rejse til Friesland, som jeg kender indgående gennem mine mange rejser som rejseleder/guide og som privatperson.

error: Indhold er kopibeskyttet