Langs med Hærvejen

Hærvejen
Langs med Hærvejen

Den oprindelige hærvej (oldtidsvej) gik mere eller mindre langs den jyske højderyg, hvor den snoede sig mellem de naturlige forhindringer i landskabet. Det var især forskellige typer vådområder som eks. moser, søer og vandløb der gjorde, at den årtusinde gamle vej måtte have det snoede forløb. Hærvejen (eller oksevejen mv.) var dog ikke kun karakteriseret ved ét vejforløb, men derimod som et evigt skiftende ruteforløb bestemt af bl.a. rutens fysiske beskaffenhed, herunder især, hvor man kunne komme nogenlunde tørskoet frem.

Hærvejen eller oksevejen (eller…), som den er blevet kaldt gennem tiderne, er det over 1000 år gamle vej-/stisystem, der løb mellem Viborg og Danevirke i Slesvig. Vejen blev som navnet indikerer, brugt i militær henseende, men også (primært) som handelsvej, som pilgrimsvej og som okse-/studevej, hvor man ledte husdyr fra forskellige dele af Jylland til markedet i Slesvig.

Mennesker har gennem tiderne brugt hærvejen og de har bosat sig langs med vejen fra de tidligste tider. Både spor fra bosætning, men også spor fra andre menneskelige aktiviteter kan stadig findes. Det kan eksempelvis være et autentisk stykke af den “oprindelige” hærvej, det kan være gravhøje fra forskellige tidsperioder (bl.a. Bondestenalder), det kan være spor fra vadesteder (eks. Immervad Bro) og runesten forskellige steder. Der er mange spændende kulturhistoriske levn og spor – det gælder bare om af finde dem frem og fortælle de historier der gemmer sig.

På denne tur vil guide John Jepsen tage deltagerne med på en kulturhistorisk opdagelsesrejse langs med Hærvejen, hvor vi følger udvalgte dele gennem det midtjyske område fra den sydlige del og nordover. Undervejs på turen standser vi ved bl.a.:

  • Bække, hvor vi skal se på runesten og et stykke af den oprindelige hærvej
  • Firhøje – gravhøje fra bronzealderen
  • Trolborg Ringborg fra Jernalderen
  • Jelling Monumenterne
  • Vrads Sande
  • Grathe Hede

Ovenstående tur er et eksempel på en skræddersyet tur jeg har afholdt for en gruppe. Turforslaget kan selvfølgelig tilpasses Jeres ønsker.

Kontakt guide John Jepsen for mere om turen og mulighederne.

error: Indhold er kopibeskyttet