På tur til “det hellige land”

Absalon
Det hellige land
På tur til “det hellige land”
På tur til “det hellige land”

I “The Danish Belt” i det amerikanske midtvesten kaldte man dem for “Happy Danes” eller “Sad Danes”- indvandrerne fra Danmark, der i 1800-tallet slog sig ned i USA.

Herhjemme ville de have tilhørt “Grundtvigianismen” (Happy Danes) eller “Indre Mission” (Sad Danes). To kristne grupper eller fraktioner der begge havde deres oprindelse i den gudelige vækkelse, der fandt sted i Danmark fra starten af det 19.årh.. I første omgang i Jylland men senere også i andre dele af landet, herunder i områder i Midt-, Syd- og Vestsjælland, som af daværende Biskop Mynster (Sjællands Stift) blev kaldt for “det hellige land”.

Tag med på denne guidede historiske tur, hvor vi skal følge sporet af vækkelsesbevægelserne, der bl.a. opstod som modreaktion til bl.a. statskirken og dens rationalistiske forkyndelse. De vakte søgte derimod fokus på et fromt og ærbødigt liv med Gud og de ønskede frihed til deres trosliv udfoldet i kristne fællesskaber båret af en “levende tro”.

Hvorfor og hvordan opstår disse folkelige bevægelser og hvordan så Danmark ud i denne periode, som nogle historikere kalder for en opbrudstid? Disse og mange andre spørgsmål vil guide John Jepsen inddrage og besvare undervejs på turen rundt i det sjællandske.

Turen tager afsæt i historierne om centrale personer, herunder vækkelsesprædikanter og -præster, der på forskellig vis spillede ind på udviklingen af vækkelsen.

Som et (vigtigt) historisk “baggrundstæppe”, vil følgende betydningsfulde tematikker blive inddraget på turen:

  • Lidt om oplysningstiden – ideernes betydning, eksempelvis rationalismen mv.
  • Pietisme, Ortodoksi, Indre Mission og Grundtvigianisme
  • Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet
  • Skole- og undervisningsforhold før og efter 1814
  • Lægmandsprædikanter som frontløbere
  • Grundloven i 1849 og betydningen for religions- og forsamlingsfriheden
  • Missionshuse og andre mødesteder
  • Kirkelige knudepunkter og deres betydning

Kontakt gerne guide John Jepsen for yderligere.

error: Indhold er kopibeskyttet