AKTUELLE foredrag 2025
Vækkelsesbevægelserne i 1800-tallets Danmark
Et opgør med fornuftstroen og en ny religiøs inderlighed
I begyndelsen af det 19. århundrede opstod en række vækkelsesbevægelser i Danmark – bevægelser båret af mænd og kvinder, som længtes efter en mere personlig, inderlig og levende tro end den, de mødte i den officielle kirke. Rundt om i landet samledes troende i små kredse for at læse Bibelen, synge salmer, tale om omvendelse og dele deres tro. Mange oplevede at blive “vakte” – en eksistentiel erfaring af syndserkendelse og nåde, der for mange blev et vendepunkt i livet.
Vækkelsen havde både religiøs og samfundsmæssig betydning. I en tid præget af modernisering, øget læsefærdighed og brydningstid mellem autoritetstro og folkelig deltagelse, blev vækkelserne en kanal for åndelig selvstændighed og social kritik. Bevægelserne var mangfoldige og opstod i forskelligt tempo og med forskellige udtryk: fra grundtvigiansk oplysning og højskolebevægelse over indremissionsk vækkelse til lægprædikanter og frimenigheder.
Pietismen i 1700-tallet havde lagt noget af grunden med sin betoning af hjertets tro og personlig fromhed, men vækkelserne brød for alvor igennem i årtierne omkring 1830–1860. De fik især fodfæste i det sydlige og vestlige Jylland samt på Lolland og Falster. Reaktionerne fra kirke og stat var blandede: nogle præster støttede vækkelsen, andre bekæmpede den. Kongemagten frygtede til tider samfundsopløsning og indførte restriktioner mod lægmandsprædiken og frie møder, men forsøgene på at inddæmme vækkelsen lykkedes ikke.
I foredraget stilles skarpt på en række centrale spørgsmål:
-
Hvorfor opstod vækkelserne netop i denne periode?
-
Hvem var de vakte – og hvad drev dem?
-
Hvilken betydning fik vækkelserne for kirke, samfund og demokratisering?
-
Og hvordan blev strømningerne modtaget af autoriteterne i stat og kirke?
Rasmus Sørensen – lærer, vækkelsesmand og oplyser i 1800-tallets Danmark
Rasmus Sørensen (1799–1865) var en af 1800-tallets mest markante og visionære lærere og folkelige stemmer. Med rod i den jyske almue voksede han op i et Danmark præget af autoritetstro og udenadslære – men fandt tidligt sin egen vej gennem vækkelse, oplysning og pædagogisk nybrud.
Foredraget følger hans liv fra barndommen i Jelling, gennem seminarietiden på det reformpædagogiske Vesterborg Seminarium og hans første lærergerning i Aarhus, hvor han blev grebet af Grundtvigs tanker og tidens religiøse vækkelse. Vi møder et menneske, der med både hjerte og vilje søgte at forene kristen tro med oplysningens idealer – og som blev en stemme for bøndernes og folkets rettigheder i en tid med sociale og politiske omvæltninger.
Det er fortællingen om en lærer, der turde tale sin samtid imod – og som satte spor i skolehistorien, vækkelsesbevægelsen og den gryende demokratiske offentlighed.
Foredraget bygger på kilder og beskrivelser fra Rasmus Sørensens egen levnedsskildring samt forskningsmateriale og inddrager både personlige oplevelser og de idéstrømninger, han blev formet af.
NB. Nye foredrag kan komme til i løbet af året!